lørdag den 14. november 2009

SHOPAHOLIC & BABY:


Forfatter: Sophie Kinsella.
Årstal: 2007.
Sideantal: 447.
Genre: Chick lit.

Dette er den femte (og sikkert også sidste) bog i serien om shopaholikken Rebecca Brandon (født Bloomwood). Som teksten hentyder til, så er hun i denne bog gravid, og det åbner helt nye døre for hende. Hun lægger pludselig mærke til, hvor meget fint børnetøj, man kan købe, og det går op for hende, hvor praktiske barnevogne er til shopping. Becky hører om den kendte fødselslæge, Venetia Carter, og hun får overtalt sin mand, Luke, til, at hun er mere kvalificeret til jobbet, end Lukes gamle familie fødselslæge. De arrangerer et møde med Venetia Carter, og hun viser sig at være Lukes gamle ekskæreste fra universitets tiden.
Becky ville selvfølgelig ikke have noget imod dette, hvis Venetia havde været utiltrækkende og kedelig, men det er hun ikke - tværtimod. hun er smuk og intelligent. så intelligent, at hun og Luke sms'er hinanden på latin! Hun ved ikke, hvor begejstret hun skal være for Venetia efter det første møde. Og hvorfor opfører Luke sig nu så mærkeligt overfor Becky?

Sophie Kinsella formår endnu en gang at levere en hylemorsom bog om alle Becky fejlkøb og store drømme for sig selv og sin familie. Jeg er typen, der ser fuldstændig passiv ud, når jeg læser, men jeg har flere gange taget mig selv i at komme til at fnise, imens jeg læste den, fordi Beckys tankegange nogle gange er så logiske på en lidt barnlig måde. Andre gang forventer hun bare for meget af sig selv og andre, og hendes skuffelse bliver aldrig kedelig at læse om. Men når bogen tager en mere alvorlig drejning, er det svært ikke at bliver lige så spændt og angst, som Becky selv er.
Shopaholic og baby kan varmt anbefales og får 4 ud af 5 stjerner!

1 kommentar:

  1. Når jeg er færdig med Twilight, skal jeg da lige have kigget på den serie der :) Den lyder faktisk ret god og ih hvor er du god til at skrive anmendelser altså Camilla, det lyder virkelig prof! :D

    SvarSlet