tirsdag den 8. december 2009

FORTIDENS LÆNGSLER


Forfatter: Lynda la Plante.
Årstal: 1992.
Sideantal: 336.
Genre: Drama.

"Cirka tre tusind tvillinger blev underkastet Mengeles eksperimenter i Auschwitz i 1943-1944 - heraf var de fleste små børn. Man mener, at knap to hundrede overlevede. Det er en overlevelsesprocent på under ti. Det er et af de mindre kendte aspekter af jødeforfølgelserne."

Fortidens længsler.

Lynda la Plantes bog handler om to kvinder, hvis forskellige liv vi følger i bogen. Den ene er baronesse Vebekka Maréchal - en psykisk syg, fransk kvinde, der i året 1992 er taget til Østberlin for at få behandling hos en professionel psykiater. Den anden kvinde er Ruda Grimaldi - eller Kellerman (som er hendes kunsternavn) - løvetæmmer i cirkus og årets store navn inden for den branche. Hendes cirkus befinder sig netop i Østberlin.
Ruda kontaktes af sin eksmand, Tommy Kellerman, der presser penge af hende for at holde på en af hendes mange hemmeligheder, men Ruda har ikke pengene. Det ender med, at hun slår ham ihjel på hans hotelværelse og sletter alle spor efter sig, men dette er af mindre betydning i bogen.
Imens kvinderne lever hver deres liv, giver la Plante læseren små spor, der tyder på, at de to kvinder har mere tilfælles end bare deres tilstedeværelse i Østberlin. Det er det, la Plante gør rigtig godt i denne bog. Hele bogen igennem, giver hun læseren små brikker til puslespillet, så vi kan få et billede af disse to kvinders liv og fortid. Men vi mangler hele tiden kanterne, der danner rammen om historien.
Dog er bogen lidt langtrukken i det, og derfor tog det mig ret lang tid at læse den. Den er værd at læse, hvis der ikke lige er andet, men den får dog kun 3 ud af 5 stjerne - og så er jeg endda flink...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar